Information til forældre om EMDR

HER er en lille tegnefilm du kan se og læse højt for  dit barn.

https://www.emdr.dk/Files/Images/video/EMDR-children-Danish.mp4 

Nedenstående foldere er fra Foreningen EMDR DANMARK, så du kan motivere og gøre dit barn tryg ved metoden.  Længere  nede på  denne side er der ”Information  til børn om EMDR” , hvilket du som voksen også kan læse op.”

Traumatiske oplevelser
Du har henvendt dig, fordi dit barn har brug for hjælp til at håndtere sociale, følelsesmæssige, kognitive, fysiske og/eller adfærdsmæssige problemer. Det viser sig ofte, at problemer hos børn kan hænge sammen med en eller flere traumatiske oplevelser, som fx ulykker, vold, overgreb, mobning eller lignende.

Hvis et barn er udsat for traumatiserende oplevelser, kan den almindelige udvikling i hjernen blive forsinket eller forstyrret, især hvis der er tale om flere traumer over længere tid.

Når man oplever et traume, lagres oplevelsen på en anden måde i hukommelsen, end ved ikke-traumatiske oplevelser. Der sker en form for mental blokering, som forstyrrer bearbejdningen af det hændte. Dette kan bl.a. medføre, at barnet genoplever ubehagelige indtryk, som fx billeder, lyde, følelser og kropsfornemmelser, hver gang det bliver mindet om traumet.

Ved hjælp af EMDR kan de mentale blokeringer fjernes, og barnet får igen mulighed for en sund udvikling.

Hvad sker der i terapien?
Terapeuten vil starte med at skabe en god og tryg kontakt til dit barn, før arbejdet med de traumatiske oplevelser påbegyndes.
Dit barn vil gradvist få lettere ved at tænke på det voldsomme, der er sket. Terapien fortsætter, indtil barnet ikke længere bliver påvirket af at blive mindet om oplevelsen.

Reaktioner
Bearbejdningsprocessen vil fortsætte, også efter I har forladt terapilokalet. Dit barn kan i en kortere periode være mere fyldt af den traumatiske oplevelse, eller af bestemte dele af den. Han/hun kan derfor reagere ved at blive lidt mere sårbar, ængstelig eller lignende, men dette vil som regel ophøre indenfor de første dage efter sessionen. I er velkomne til at kontakte terapeuten, hvis I bliver bekymrede.
De fleste børn er trætte og sultne efter terapien. Dette kan også være en reaktion på, at hjernen er på arbejde med at skabe ny mening og forståelse af det hændte.

Hvad du kan gøre
… forud for terapien:
For at tilrettelægge terapien, har terapeuten brug for informationer fra dig. Det kan være information om dit barns generelle udvikling, jeres familie og livsomstændigheder.

Terapeuten vil også spørge til barnets aktuelle problemer, fx hvornår og hvordan de begyndte.
Du kan forklare dit barn, hvorfor hun/han skal komme til terapien. I kan sammen kigge i børnefolderen om EMDR-terapi og tale om det, der kommer til at ske. Hvis du eller dit barn har spørgsmål, I mangler at få besvaret, kan I skrive dem ned og tage dem med til jeres næste møde med terapeuten.

… under terapien:
Du har også en vigtig rolle, mens terapien står på: Det er vigtigt, at du holder øje med, hvordan terapien virker. Særligt yngre børn kan endnu ikke selv beskrive forandringer i, hvordan de har det. Du kender dit barn bedst, og du vil ofte være den første til at opdage forandringer.
Hvordan du ellers kan blive inddraget i terapien afhænger af barnets alder, ønsker og eventuelle særlige behov.

Små-og førskolebørn (1 – 5 år)
Især små børn kan have brug for, at du er til stede under terapien, for at han/hun kan føle sig tryg. Terapeuten vil på forskellige måder inddrage dig i terapien, og dit særlige kendskab til barnet vil have stor betydning for terapeuten.

Børn (6 – 12 år)
Børn i denne aldersgruppe kan som regel deltage i terapien alene. Børn kan føle, at det er svært at fortælle bestemte ting, når en forælder eller omsorgsperson er i rummet. Det skyldes, at børn i denne alder er begyndt at være opmærksomme på andre personers følelser, og derfor kan barnet være bange for at komme til at gøre de voksne bekymrede eller vrede. Du kan bedst hjælpe dit barn ved at anerkende og støtte hende/ham og ved at lægge mærke til, hvordan barnet trives hjemme.
Nogle børn kan have særlige behov, herunder at en omsorgsperson er til stede i rummet. Hvis I er i tvivl, kan I drøfte det med terapeuten.

Teenagere (12 – 18 år)
Teenagere vil som regel ikke ønske at have dig til stede i terapirummet. Du hjælper dit barn bedst ved at lade det vide, at du er der, hvis hun/han får brug for dig. Iagttag dit barn og hold dig lidt i baggrunden. Lad være med at udspørge dit barn om, hvad der er sket i terapien, eller hvordan hun/han oplever virkningen af EMDR, men vær klar til at lytte, så snart dit barn selv fortæller om det. Det er vigtigt, at du accepterer, hvis dit barn vælger, slet ikke at tale om terapien. Hun/han har behov for at kunne gå igennem sin helt egen proces. Det vigtigste er, at dit barn føler sig sikker, tryg og respekteret. Noter alle de forandringer, du lægger mærke til og fortæl det videre til terapeuten, når du har talt med dit barn om det.
Du kan søge yderligere information på EMDR foreningens hjemmeside: www.emdr.dk

18-24 årige kan få gratis terapi hos Maria Joensen. Hvis den unge er for plaget  til fremmøde er der mulighed for  online -EMDR , altså  video behandling.

Information til børn om EMDR

Du er kommet her, fordi du har oplevet eller set noget, der har været voldsomt for dig.

Måske var det en ulykke eller en brand? Måske har nogen mobbet eller slået dig?

Det kan også være, at du har oplevet helt andre, meget ubehagelige ting.
Den slags svære oplevelser kan få dig til at føle dig anderledes indeni. De ting, der er sket, kan blive ved med at køre rundt i dit hoved – ligesom en film der bliver afspillet igen og igen.

Den slags svære oplevelser kan gøre, at du ikke længere har lyst til noget som helst. De kan også gøre, at du ikke sover så godt eller bliver hurtigere vred eller bange. Måske får du ondt i maven eller har svært ved at koncentrere dig.
Heldigvis findes der noget, der (hurtigt) kan hjælpe dig. Man kalder det EMDR.

 

Man kan få det bedre med EMDR
EMDR er en terapiform specielt til børn, som har det ligesom dig.
Man kan få EMDR-terapi hos en EMDR-terapeut. En terapeut er en mand eller en kvinde, hvis opgave er, at hjælpe dig med at få det bedre igen.
Nogle gange virker det hurtigere end andre gange.
Selv når man har oplevet mange svære ting over en længere periode kan EMDR være hjælpsom. Har de svære oplevelser stået på i lang tid, kan terapien også tage længere tid. Det er forståeligt. Hvis du har oplevet noget meget svært en enkelt gang, vil du hurtigere blive færdig med terapien.
Mange børn, der har prøvet EMDR, har efterfølgende sagt, at det havde været lettende, rart eller sjovt at arbejde på denne måde.

 

Hvad sker der i Terapien?
I starten vil terapeuten bede dig om at fortælle om det der sket. Så vil terapeuten bede dig om at udpege den del af historien, der giver dig mest ubehag. Måske vil din terapeut forslå dig at tegne et billede af det, der var det værste eller på en helt anden måde hjælpe dig med at beskrive det, der har gjort mest indtryk på dig.
Sammen vil I arbejde på, at du ikke længere får det så svært, når du tænker tilbage på det, der er sket for dig dengang. Det vil forgå på følgende måde:

Du koncentrerer dig om ”billedet inde i dit hoved” og på de tanker og følelser, du har omkring det. Samtidig vil terapeuten bede dig om at gøre noget, der for mange virker helt nyt:
Det kan fx være at…

  • følge terapeutens fingre med dine øjne, mens han/hun bevæger dem fra side til side foran dit ansigt eller
  • lytte til bestemte lyde i høretelefoner eller
  • tappe med dine hænder på terapeutens hænder (eller han/hun klan tappe dine hænder, knæ, eller skuldre) eller
  • holde små ”buzzere”, der vibrerer på skift (ligesom en mobiltelefon, når den er stillet på lydløs), i hænderne.

Du og din terapeut vil aftale, hvilken metode der passer bedst til dig.
Af og til vil terapeuten spørge dig: ”Hvordan føles det nu?” eller ”Hvad tænker du på nu?”.
Det gør han/hun for at støtte dig i at opdage, når noget bliver anderledes.
Nogle gange vil der dukke billeder af det, der er sket, op i dit hoved. Eller du får pludselig en bestemt tanke, som fx, at det hele er din skyld. Det kan være alt muligt, fx at det kilder i din hals eller at det trykker i maven. Alt dette kan du fortælle din terapeut og hvis der slet ikke sker noget, siger du bare: ”ingenting”.
Terapien vil fortsætte indtil du kan tænke på ”billedet i dit hoved” (eller kigge på
tegningen/den ting, du har lavet), uden at det giver dig ubehag – altså indtil det ikke længere påvirker dig. Og det er jo det, vi gerne vil opnå. De problemer, du er kommet her for, vil så blive mindre eller forsvinde helt.

Jannik, 5 år
”Det er som om det hele bare smutter ud mens man trommer. Det er som – ”puf” – så flyver det bare ud af dit hoved, i bittesmå stykker. Og nar det først er væk, kommer det aldrig tilbage igen.”

Sophie, 9 år
”Første gang tænkte jeg: Skal det virkelig hjælpe mig? Men efter anden gang var jeg sikker på, at det virkede, fordi det gav mig sådan en rar, tryg følelse. Jeg er ikke længere bange for at gøre de ting, jeg før ikke turde, og jeg er rigtig glad nu.”

GRATIS TERAPI TIL 18-24 ÅRIGE
MED ANGST & DEPRESSION

GRATIS TERAPI TIL 18-24 ÅRIGE MED ANGST OG DEPRESSION med lægehenvisning
OGSÅ GRATIS  BEHANDLING ONLINE PÅ VIDEO/TLF.

Kontakt mig på tlf. 60 70 81 03 (kl. 9 til 10)
Eller mail: Psykologmariajoe@proton.me